Test af:
Paratrooper Pro Mountainbike

 

TIL START                
Paratrooper Pro startsiden        
Testen        

cykel i kornmark
 


Cyklen vejer ca 13 kg
Den færdige cykel

 

Tekst og foto: Finn Ekelund

Jeg har haft fornøjelsen af at afprøve en 20” foldbar hardtail MtB fra Montague. Cyklen kommer fra et amerikansk firma i Cambridge, der specialiserer sig i at lave cykler lige fra hverdagshybrid til MtB, men alle er kendetegnende ved at de er foldbare.

Den cykel jeg skulle afprøve, blev sendt i en papkasse, godt pakket ind, så der ikke kunne ske skade under forsendelsen.

Udpakningen og montagen af cyklen var ukompliceret, da alt fra fabrikkens side var gjort.  Unbrakoskruerne på ahead frempinden skulle løsnes og styret drejes på plads. Pedaler, forhjul og saddel monteres. Cyklen bliver leveret med et par standart pedaler, men jeg monterede mine egne fra CrankBrothers. Saddelen er lidt bredere end en traditionel racersaddel. Den er udhulet bagtil (center gap). Den er faktisk overraskende god og komfortabel at sidde på. Eneste minus er den lidt for korte 300 mm. saddelpind. Jeg måtte ty til min egen saddelpind på 400 mm. som passer bedre til mine lange ben.

se hvor nemt det er at skille den ad
af med forhjulet, løsn release på rammen
et knæ på og buk den sammen
færdig
og ned i bagagerummet

Selve rammen er lavet af 7005 aluminium med FIT system (Folding Integrated Technology). Cykeltypen er oprindelig udviklet til det amerikanske militær til faldskærmsspringerne der skulle videre derfra hurtigt. Fra de ideer, til det produkt man ser i dag, er der selvfølgelig stor forskel, men de grundlæggende ideer er de samme. Foldesystemet er genialt. Forhjulet bliver taget af og med quickrealease på overrøret som løsnes og trykkes lidt ned, knæ på rammen og vupti den er foldet sammen. Jeg har ikke oplevet nogen blødhed i rammen, der kunne skyldes foldesystemet. Rammen er stiv som en traditionel ikke foldbar MtB.

Akseafstanden er ca. 10 cm. Længere end min egen 20” så den er knap så aggressiv i vinklerne, men til gengæld er den meget retningsstabil.

   Forgaffelen er fra Suntour SR gruppen – en XCM HLO (Hydraulisk Lock Out) med 100 mm. vandring. Jeg har ikke oplevet nogen vaklen i affjedringen. Den har arbejdet fint. Affjedringens justering foregår på højre ben og er meget let at justere. Hvis det går lidt vildt for sig, synes jeg at det er lidt svært at slippe styret og få hånden ned og justere, men det er vel en vanesag, selv foretrækker jeg at man betjener det fra styret af.

    Styret er lige med 7 gr. bøjning på. Der er masser af plads til en stor hånd. Skiftegrebene og gummihåndtag er lette at flytte lidt indad hvis man vil montere et par bar ends på styret.

Bagtøj med udskiftelig drop
forhjulet
Kranken

  Jalco alu fælgene er dobbeltbundede med 32 eger. De er monteret med dæk fra Kenda 910 Klimax Lite. 26” x 1.95”(de letteste dæk på markedet med en vægt på 345g. stk.) Dækkene er rigtig gode til lettere skovkørsel, men hvis det bliver pløret og blødt underlag når man skal op ad bakke, så vil jeg foretrække et par dæk med lidt større knopper på.

Cyklen er monteret med 27 gear Sram X7 system, det er kun forskifteren der er X5. Sram producerer og leverer nogen rigtig gode letvægts gear systemer og dette her er et af dem, så det er noget der spiller. Det er ganske præcist og let at skifte med push push systemet, også under belastning.

Det forseglede kranksæt er det lidt smalle SR Suntour XCT 42/32/22 med en 170 mm pedalarm..

Cyklen er monteret med mekaniske skivebremser fra Promax. De fungerer selvfølgelig rigtig godt, man skal bare bruge lidt flere fingerkræfter og finfølingen er ikke helt det samme, som på et sæt dyrere hydrauliske bremser. Grunden til at der er mekaniske bremser på og ikke hydrauliske er, at rammen er forholdsvis kostbar at fremstille og for at holde prisen lidt nede, har man valgt de mekaniske bremser. Desværre var den forreste bremseskive lidt skæv (ca. ½ - ¾ mm. sideværks) så der resulterede i at der var lidt støj fra bremseklodserne, når skiven ramte på bremsebakkerne.

flaske placeringen

Der er plads til en drikkedunk på rammen. Den bliver monteret allernederst på rammen ved kranken. Jeg synes personligt at der er for langt at række ned efter den, fordi man fjerner focus fra stierne, til at se hvor flasken skal placeres, især nu hvor jeg monterede en 400 mm saddelpind, så kom jeg endnu længere væk.

Cyklen er afprøvet til og fra arbejdet med hårdpumpet dæk (ca. 20 km. hver vej) og der fungerer den eksemplarisk. Jeg har også været i skoven og afprøve dens færdigheder. Den har en god balance. Den lystrer ved skarpe sving og man kan sagtens få MtB glæde ved denne maskine.

Man behøver ikke at købe ny bil hvis man gerne vil have cyklen med. Fold den sammen og kom den i bagagerummet, det tager ikke mange sekunder.

Min Konklusion: Den er god til og fra arbejdet på landevejen og til lettere MtB kørsel. Ud i skoven med den og kør. Så kan man finde ud af om de påmonterede dæk passer en eller om der skal lidt flere knopper på.

Den vejer ca. 13 kg.. Den vil egne sig godt til cykel nr. 2 på ferieturen hvor den kan foldes sammen og være i bagagerummet. Jeg synes at man får meget for pengene. Som folde MtB er det en fantastisk cykel. Nok den bedste på markedet til prisen.

Der er vedlagt en udførlig samleanvisning. En instruktionsbog på engelsk. Rigtig amerikansk, med masser forholdsregler og advarsler om hvor galt det kan gå hvis man ikke gør dit eller dat. Men ellers en god og nyttig bog.

Pris 7.795,00 DKK

 

PS. Det er faktisk ikke helt retvisende at kalde den for Amerikansk origami, da der ikke er meget folde og samlearbejde ved den.

 

Se mere for yderligere information:

http://www.northsport.dk/

 

 

Farve

Matte Black

Ramme

Custom drawn 7005 Series Aluminum with FIT System. Power Angle geometry. Replaceable derailleur hanger and disc mount.

Forgaffel

SR Suntour XCM HLO with hydraulic lockout. 100mm travel. Alloy one piece lower. Disc Compatible.

Fælge

Jalco. Alloy, 32 hole. Double Wall. CNC Sidewall.

Dæk

Kenda 910 Klimax Lite. Front and Rear Specific. 26 x 1.95”.

Nav

Formula. Black. Alloy. Disc Compatible. Sealed front & rear with CLIX™ front quick release.

Eger

14 Gage.

Sadel

Mountain with “Center Gap” Comfort Technology.

Sadelpind

Kalloy, 27.2 X 300mm Alloy.

Styr

Kalloy. Alloy. 7 degree backsweep. 31.8 Barbore. 580mm length.

Frempind

Kalloy, Alloy Direct Connect. 31.8 Barbore.

Skiftegreb

Sram X-7 Trigger Shifter.

Forskifter

Shimano X-5.

Bagskifter

Sram X-7.

Kranksæt

SR Suntour XCT. 42/32/22. Alloy 170mm crank arm. Matte Black.

Gear

27 Speeds

Bremser

Promax. Front & rear mechanical disc w/ pad adjustment. Alloy Levers.

Pedaler

Platform pedal with alloy cage.

Krankboks

Sealed Cartridge

Ramme str.

18", 20"

Str. foldet

91 x 71 x 30 cm

Vægt

13 kg

 

  

 

 


Klik her for at komme til North Sport hjemmeside

Copyright: Finn Ekelund