Sved på panden – pulsen op og kilometer i benene.
En god klubånd – godt kammeratskab.
Flere hold at cykle på afhængig af den aktuelle form.
Eget klubhus, hvor man samles efter cykelturen.
Oplevelser udover det sædvanlige, klubaftener, foredrag.
Mulighed for deltagelse i eget cykelløb – Carl Nielsen Touren, Klubmesterskab.
Eller bare opleve cykelsportens glæder sammen med andre.

Cykelklubben KÆDEN er grundlagt på ideen om hyggeligt samvær og gode oplevelser på cykel krydret med udflugter.
Den dag i dag er grundlaget nøjagtig det samme. Vi arbejder konstant på at tilbyde et attraktivt miljø for alle.
Et miljø hvor hver enkelt medlem bidrager til den positiv ånd der hersker i klubben og hvor alle hjælper hinanden.

KÆDEN har en stor motionsgruppe som primært nyder cyklingen, naturen og de fantastiske oplevelser der kommer af fælles ture i ind- og ud-land. Motionsgruppen er opdelt i mindre grupper efter styrkeforhold så der er altid nogen at følges med.

Samtidig har vi i klubben én licens afdeling hvor træningen køres mere struktureret, men aldrig uden plads til sjov og ballade. Licensafdelingen byder på udfordringer på højt niveau. Her er virkelig mulighed for at forbedre formen gennem intervaltræning og stærke ryttere.

Sidst men absolut ikke mindre vigtigt har KÆDEN nu fået en længe ønsket dame-afdeling op at stå. Damerne tilbyder en gruppe på egen vilkår hvor alle med lyst til frisk luft, naturoplevelser, socialt samvær og konditionstræning er mere end velkomne.

Lone og Torben

Grundlæggelsen:
Cykelklubben KÆDEN blev stiftet onsdag den 4. marts 1998
på Asia House i Nr. Lyndelse.
I indbydelsen til den stiftende generalforsamling stod bl.a. at læse:
Uddrag start :
Vi er nogle stykker, som kunne tænke sig , at starte en lille eksklusiv cykelklub, hvor formålet er hyggelig samvær og oplevelser på cykel. Vi forestiller os, at vi kan blive ca 10-15 medlemmer.
Aktivitetsniveauet vil være noget som 1-2 gange cykeltur om ugen, krydret med nogle udflugter ind imellem f.eks. cykeltur over den nye storebæltsbro (hvis det bliver tilladt) o. lign. Ved mødet bedes du medbringe et forslag til Klubbens navn.Uddrag slut.
20 personer var indbudt til generalforsamlingen, hvor vedtægterne blev vedtaget, og klubben fik navnet :

Cykelklubben KÆDEN; Nr. Lyndelse.

En bestyrelse på 3 medlemmer blev nedsat med Ebbe Grundtvig som formand, Søren Bertelsen som kasserer og Jørgen Pedersen som sekretær.

Kæden tager form:
I første medlemsorientering den 10/5-98 stod bl.a. at læse:
Uddrag start :
Cykelstatistik: Vi har nu trampet i pedalerne siden 28. marts. Det er blevet til en hel del kilometer i alt slags vejr , mest dårligt , men nu er foråret og sommeren over os, så vi håber snart at se de sidste deltagere.
I alt er der blevet cyklet 3899km
De 14 gange vi har cyklet har der i alt deltaget 127 De giver i gennemsnit 9 deltager pr gang, som hver har cyklet pr gang 30,9km.

Ny gruppeinddeling:
Vi har besluttet at lave 2 inddelinger:
En A-gruppe:
For dem, som vil cykle stærkt (Gennemsnit ca. 27-28km/timen.
I denne gruppe venter man ikke på nogen og man starter 5 minutter efter B-gruppen.

En B-gruppe:
For dem, som vil køre i et mere moderat tempo, som ca vil være med en gennemsnitsfart på 23-24 km/timen .
I denne gruppe følges man ad

(Ingen bliver tabt af feltet).
Uddrag slut.

Kæden idag:I dag , 12 år efter starten er vi over 100 medlemmer, hvoraf flere af os har været med fra starten og som du kan se af medlemslisten er det ikke bare ryttere fra lokalområdet, der cykler i klubben, så uanset hvor du bor er du altid velkommen i
CYKELKLUBBEN KÆDEN.